VM Bronze til Freja 2011


For andet år i træk lykkedes det Freja at vinde VM Bronze i Tera Pro for piger.

Mens en stor del af BSS Ungdom sejlerne var på Sommerlejr i Stege deltog Freja og Louise i VM for Tera Pro i Aabenraa. For begge sejleres vedkommende var det 2. gang de deltog i et VM, idet de sidste år var med i Carnac, Frankrig hvor Freja sejlede Tera Pro og Louise sejlede Feva XL.

I 2011 var det Aabenraa Sejl Club som afholdt Tera VM. Det blev det hidtil største Tera VM med 71 dletagere, fordelt på 26 Tera Pro og 45 Tera Sport. Fordi stævnet blev afviklet i Danmark var der stor deltagelse fra Danmark som havde 9 Tera Pro og 22 Tera Sport sejlere. I forhold til VM 2010 i Carnac var feltet større med flere deltagende lande og konkurrencen var hårdere.

På forhånd var England, Italien og Sydafrika udset som de største favoritter, og der var ikke store forventninger om danske præmier.

Inden stævnet holdt Aabenraa Sejl Club en international træningslejr, hvor begge BSS Ungdom sejlere deltog. Selvom de begge tidligere har deltaget i Tera kapsejlads i Aabenraa, var det en god lejlighed til at vænne sig til forholdene og pudse formen af. I forbindelse med træningslejren lavede juri-formanden en gennemgang af de vigtigste kapsejladsregler, og det var tydeligt at BSS Ungdom sejlerne var blandt de bedst forberedte. Det skyldes ubetinget de regelkurser som der er blevet gennemført de seneste vintre af Søren Badstue.

På grund af manglende vind blev practice race ikke gennemført, og dermed blev hele setup’et ikke testet inden stævnet – men det gik fint alligevel.

Stævnet blev afviklet under forskelligartet vejrforhold med både svag og kraftig vind, og det stillede store krav til sejlernes alsidighed hvis de skulle gøre sig gældende.

Sejladserne var planlagt til at være ca. 1 time lange, hvorfor banerne var store – så store at det kunne være vanskelligt at se næste mærke. Første sejlads kom til at vare 90 minutter, hvorfor banelængden blev justeret til de efterfølgende sejladser. Mellem 1. og 2. sejlads drejede vinden, hvorfor banen blev drejet. Det gav anledning til stor dramatik, idet de fleste sejlere tog fejl mærkerne og troede at outer-loop topmærke var inner-loop topmærke. I Tera Pro feltet sejlerede 6 af 26 både banen korrekt rundt. Både Freja og Louise stolede på egne evner og var blandt de 6 både, som gennemførte sejladsen. Da første dag var omme lå Freja på en samlet 2. plads efter William Taylor der skulle ende med at blive verdensmester. Det var også klart at en del hårde konkurrenter var belastet af deres DNF i 2. sejlads, og formodentlig ville de rykke op i placeringen.

De næste dage stod det klart at drengene William Tailor (GBR), Jacoppo Nulli (ITA) og Michelle Vezzoli (ITA) var suveræne i toppen af feltet. Derefter var der kamp mellem pigerne Rebecca Lewis (GBR), Amie Shute (GBR), Freja Hansen (DEN), Isabel Sharpe (GBR) og Sydney Pettitt (RSA), hvor Rebecca Lewis virkede urørlig. Tredie sejladsdag blev imidlertid dårlig for Rebecca og god for Freja, så Freja kom tæt på Rebecca og lå på 2. pladsen blandt piger før sidste dag, med Amie tæt efter. Sidste dag blev dårlig for Freja og god for Amie, så Amie passerede Freja, der således endte på en samlet 6. plads og 3. plads bland pigerne.

Ved præmieoverrækkelsen kom Freja 2 gange på podiet og modtog præmie, én for den samlede 6. plads og én for 3. pladsen blandt piger. Dermed blev Freja bedst placeret danske Tera Pro sejler og eneste danske sejler på podiet.

Louise endte på en samlet 13. plads, meget tæt på 12. og 11. pladsen og foran sejlere som på forhånd var udset som alvorlige konkurrenter. Louise blev næstbedste danske Tera Pro sejler.

For første gang for BSS Ungdom sejlere, var bådene udstyret med GPS så man kunne følge deres position på internettet mens der blev sejlet. Det gjorde det muligt for forældre og trænere at følge sejladserne på internettet uanset om man sad på havnen i Aabenraa, var på arbejde et sted i Danmark eller var hjemme i Sydafrika. Sejladserne kan også genses på internettet. Det blev brugt om aftenen under VM til at gennemgå dagens sejladser, og lære af hvor det gik godt og hvor det gik mindre godt. Det var en unik mulighed og meget lærerigt, som kunne være nyttig ved andre stævner.

Samlet var det en utrolig flot præstation af BSS Ungdom sejlerne, som viste at de var Danmarks bedste Tera Pro sejlere og leverede et resultat der overgik forventningerne. Men nok så vigtigt er det at de havde en god, sjov, intens og spændende uge i Aabenraa.

Se omtale af Frejas præstation i Sydkysten Nord, Folkebladet og på minbaad.dk

Se flere billeder fra Tera VM 2011

På Aabenraa Sejl Clubs hjemmeside kan man se resultatet for Tera Sport og Tera Pro

test

Følg med

Vores partnere

Bliv partner

Vores partnere

Bliv partner

Skriv til os

43736100