To BSS Ungdom-sejlere til RS Tera-VM i 2011


Freja Hansen og Louise Erch Petersen fra BSS Ungdom deltager i VM for Tera Pro-joller i Åbenrå den. 1-5. august.

Freja og Louise sejler i dag mest i deres Europajoller, men i begyndelsen af august skal der kapsejles i årets suverænt største stævne for RS Tera. Begge har valgt at sejle med det store sejl, Pro-sejlet. I år foregår VM i Åbenrå, så det er noget enklere at stable arrangementet på benene for sejlerne og deres forældre end sidste år, hvor VM blev sejlet i Carnac, Frankrig.

Begge sejlere var i Carnac, hvor Freja deltog i VM for RS Tera Pro og sluttede med en bronzemedalje i konkurrencen for piger. Louise deltog i VM for RS Feva med 140 deltagende både. Sejlerne var enige om, VM er en fed oplevelse og ville rigtig gerne med igen, specielt når det foregår i Danmark.

Det ønske går nu i opfyldelse bl.a. takket være BSS’ anskaffelse af tre nye RS Tera i foråret 2011 med støtte fra TORM-fonden og Dansk Sejlunion. Freja har sin egen RS Tera, mens Louise deltager i en af de nye BSS-joller – med sejlnummer DEN 2011! Selv om de to reelt er skiftet til Europajollen, hvor de deltog i Vallensbæk Grand Prix 2. juni, bliver der også lidt tid til at træne til VM i Tera’erne, så de er klar til den hårde konkurrence over fire dage. De får dog også en smagsprøve på hård kapsejlads, når de for første gang stiller op til et stort stævne i Europajollerne ved Sail Extreme, der afholdes i Kerteminde den 11. og 12. juni.

Vi ønsker held og lykke til Freja og Louise.

Følg med

Vores partnere

Bliv partner

Vores partnere

Bliv partner
Dansk Sejlunion
OK energiselskab
Brøndby Kommune
HempelFondens SØSAT pulje
Friluftsrådet
Trygfonden
Spar Nord Fonden
DIF
DGI
Skriv til os

66666100