Sommerferie – vi starter igen 12. august 2009


Lige nu er der stille i BSS Ungdom, men vi træner igen fra 12. august – og nye sejlere er velkomne.

I uge 31 er en stor del af BSS Ungdoms aktive sejlere på Sommercamp i Stege. I alt deltager over 40 sejlere langs Køge Bugt i den traditionsrige camp, der både betyder meget for sejltræningen og for det sociale liv på tværs af klubberne i Køge Bugt. Der er deltagelse fra BSS Ungdom, Vallensbæk Sejlklub, Sejlklubben Køge Bugt i Hundige og fra Køge Sejlklub.

Straks når Sommercamp’en er overstået, starter træningen igen – også for nye sejlere. Onsdag den 12. august kl. 18 er vi tilbage i det nye ungdomsklubhus på Brøndby Havn. Hvis du kunne tænke dig at prøve at sejle, er dette et godt tidspunkt at starte på. Vandet i Køge Bugt er lunt og det er ofte godt sejlvejr i august. Fra 1. september sejler vi om lørdagen kl. 10, da det bliver tidligere mørkt om onsdagen.

Du behøver ingen forberedelser, bortset fra at du skal kunne svømme 200 meter i en svømmehal. Du skal bare møde op i klubhuset onsdag kl. 18. Det er en god idé at medbringe badetøj.

Du kan læse mere om at blive sejler her: Gå til sejlsport! og hvis du vil vide mere, kan du enten skrive til os på ungdom@bss.dk eller skrive dit spørgsmål i kommentarfeltet nedenfor.

Vi glæder os til at se alle sejlere igen i august!

Følg med

Vores partnere

Bliv partner

Vores partnere

Bliv partner
Dansk Sejlunion
OK energiselskab
Brøndby Kommune
HempelFondens SØSAT pulje
Friluftsrådet
Trygfonden
Spar Nord Fonden
DIF
DGI
Skriv til os

66666100