Skitur 2013 – AFLYST


Da vejrudsigten for næste uge byder på tøvejr og regn, ville skituren blive en våd affære. Vi vender tilbage, hvis muligheden byder sig igen.

Efter at en ordentlig gang tøvejr satte en midlertidig stopper for planerne om en skitur, er der igen sne på alle pister i alpinanlægget i Vallåsen, der kun ligger 1½ time herfra.

Vallåsen er ikke verdens største eller stejleste skiområde, men det ligger tæt på os og er temmelig meget større og bedre end bakken i Hedeland! Vi havde en fantastisk dag i bakken forrige år med en pæn flok af Køge Bugt-kredsens sejlere og familier, og vi pønser på at gentage successen søndag den 3. feburar.

Arrangementet står man grundlæggende selv for, frem for alt transporten. Der ikke er grupperabatter på liftkort etc. i Vallåsen, så der er ingen grund til særlig koordinering. Det, der gør dette til en fællestur, er at vi gør det samtidig og får en masse glade sejlere med familier på pisterne :).

Vi har lavet en tilmelding for at vi kan se, hvem der har tid og lyst til at deltage.

Lidt praktiske detaljer:

Hvor ligger Vallåsen? Ca. 70 km N for Helsingborg. Når man er kørt op (og ned) over Hallandsåsen på E6, skal man tage den første afkørsel ved Trafikplats Östra Karup og følge skiltene med skiliftene.

Hvor mødes vi? Vi mødes i Vallåsen ved indgangen til skiområdet. Her kan man få en kort briefing om, hvor man lejer udstyr og køber liftkort, hvis man ikke har været der før.

Hvornår mødes vi? Det er en god idé at komme tidligt, hvis man vil have optimale forhold. Vi mødes kl. 08:45 ved indgangen. Hvis man kører fra Brøndby kl. 07:00 og tager broen, passer det nogenlunde.

Leje af udstyr: Det anbefales kraftigt at bestille sit udstyr på internettet i forvejen, da køen til udlejningen er intet mindre end kaotisk og forhåndsbestilte ski har sin helt egen – kortere – kø.

Forplejning: Der findes et cafeteria i Vallåsen, men der er også en varmestue, hvis man selv har mad med. Hvis det er godt vejr, bliver der meget crowdet.

Skiskole: Hvis man ikke har prøvet at stå på ski før, har Vallåsen også en skiskole med gruppekurser og private lektioner. Området giver fin udfordring for begyndere.

Du kan læse mere om Vallåsen og se webcam og priser på www.vallasen.se. Hvis du har spørgsmål om turen, inden vi tager afsted, så skriv til os på tilmelding.ungdom@bss.dk.

Følg med

Vores partnere

Bliv partner

Vores partnere

Bliv partner
Dansk Sejlunion
OK energiselskab
Brøndby Kommune
HempelFondens SØSAT pulje
Friluftsrådet
Trygfonden
Spar Nord Fonden
DIF
DGI
Skriv til os

66666100