Sjællandsmesterskab 2009 til BSS Ungdom


Efter søndagens sejladser til Harboe Cup vandt BSS Ungdom-besætning meget overbevisende Sjællandsmesterkabet i Feva.

Ved præmieoverrækkelsen stod Filip og Julie øverst. Louise og Mathias Gajhede fik nogle lidt mindre glas med hjem for trediepladsen.

Hvis du ikke allerede har læst beretningen om første sejladsdag, kan du klikke her.

Søndag forsatte Filip & Julie den flotte stil fra lørdagen i Feva DEN 3287. Der blev gennemført fem sejladser, der gav tre første- og to andenpladser. Dermed sluttede de med på en klar samlet førsteplads, med syv første- og to andenpladser og en anden- og en tredieplads som fratrækkere. Titlen som Sjællandsmester var reelt i hus inden de to sidste sejladser.

Det er så vidt vides første gang, der vindes et Sjællandsmesterskab i BSS Ungdom.

Der var hård kamp på de følgende pladser, hvor den anden BSS Ungdom-Feva, DEN 2384, med Mathias Gajhede (fra Marselisborg) og Louise endte på en samlet tredieplads, blot ét point efter andenpladsen men hele 24 point foran 4. pladsen.

I Terafeltet var der også hård kamp om anden-, tredie- og fjerdepladsen. Freja i DEN 972 sluttede på en samlet tredieplads. Som i Fevaklassen var den vindende Tera klart foran de øvrige, og sejren gik til Asmus Hillebrecht fra Vallensbæk Sejlklub i DEN 1121.

Se de samlede resultater for Feva og Tera.

Se omtale i Folkebladet og Sydkysten samt billederne i fotoalbum.

Følg med

Vores partnere

Bliv partner

Vores partnere

Bliv partner
Dansk Sejlunion
OK energiselskab
Brøndby Kommune
HempelFondens SØSAT pulje
Friluftsrådet
Trygfonden
Spar Nord Fonden
DIF
DGI
Skriv til os

66666100