Samlet hjemmeside for BSS
BSS har nu fået et ensartet udseende for hele sin hjemmeside.
Efter et par måneder med planlægning, oplæring og flytning af indhold, bliver de besøgende på hjemmesiden nu mødt med en ensartet oplevelse for alle klubbens aktiviteter.
Det betyder, at vi har flyttet lidt rundt med navigationen på ungdomssiderne, således at topnavigationen er den samme som på det nye bss.dk. Der er også indsat et ensartet afdelingslogo for alle klubbens afdelinger oven over hver afdelings egen hovedmenu, således at man let kan se, hvor man befinder sig på hjemmesiden.
Du kan fortsat komme direkte til BSS Ungdoms sider via http://bssungdom.dk, hvis du ikke vil rundt om http://bss.dk først.