Regelkursus for DM sejlere


Søren Badstue holdt fredag den 14. august regelkursus for sejlere der skal til Junior DM i Århus den 29.-30. august.

Der er lavet et forberedelsesprogram for sejlere i 2 mands både i Køge Bugt kredsen, der skal deltage i DM i Århus den 29.-30. august.

Første arrangement foregik i BSS Ungdomhuset fredag den 14. august, hvor Søren Badstue underviste 3 timer i de vigtigste kapsejladsregler. Der deltog 13 sejlere, som koncentreret lyttede til og deltog i Sørens undervisning. Det var en genopfriskning af undervisningen fra i vinter, som en del af de 13 havde deltaget i.

Samtidig var det lejlighed til et gensyn med nogle af kammeraterne fra sidste uges DS Sommercamp i Stege, hvor alle DM sejlerne deltog. I pausen var der fællesspisning, hygge og pakning af joller for på søndag går det løs igen i SKB.

Næste DM forberedelsesaktivitet foregår i SKB, Hundige søndag den 16. august. Her vil Magnus Nørbo stå for træning på vandet med alle besætninger. De fleste sejlere kender Magnus og hans fremragende undervisning fra Påske træningslejren.

Den sidste DM forberedelsesaktivitet foregår i BSS søndag den 23. august, hvor Bjørn Kristensen og Mogens Hansen vil stå for træning på vandet med alle besætninger.

DM forberedelserne foregår i den ånd der præger Feva feltet ved stævner: på land hjælper alle hinanden og har på sjovt sammen. På vandet kæmpes der.

Brøndby Strands Sejlklub Ungdom stiller med 3 Feva besætninger til Junior DM: Filip & Julie, Freja & Caroline samt Louise & Malene . Det er en udvidelse i forhold til DM i Sønderborg sidste år hvor Filip & Julie deltog.

SKB deltager med 2 Feva besætninger (Pernille & Mads og Nicoline & Andreas) og VSK deltager med en 29er (David & Mathias) og formodentlig en Feva (Michelle, KJS & Thor, VSK)

test

Følg med

Vores partnere

Bliv partner

Vores partnere

Bliv partner

Skriv til os

43736100