Lær kapsejladsreglerne i BSS Ungdom (2014)
Sejler du kapsejlads eller skal du til at begynde? Tilmeld dig regelkurserne i BSS Ungdom og undgå at blive snydt eller disket på kapsejladsbanen!
Søren Badstue, der holder vores regelkurser, er international baneleder og international dommer og underviser bl.a. på Dansk Sejlunions kurser. Og så er han i øvrigt også lejrleder på Køge Bugt-kredsens sommercamp i Stege!
Regelkursus 1 henvender sig til junior- og ungdomssejlere, der ikke har været på kursus før og som ikke er specialister i kapsejladsreglerne. Søren gennemgår de vigtigste regler og procedurer – med øvelser – og der er masser af muligheder for at stille spørgsmål. Du lærer også, hvordan en protestbehandling foregår.
Regelkursus 2 henvender sig til junior- og ungdomssejlere, der tidligere har deltaget på Regelkursus 1, også i tidligere sæsoner. Vi kigger på de mindre kendte, men vigtige regler og som på Regelkursus 1 er der øvelser og masser af muligheder for at stille spørgsmål.
Begge regelkurser er gratis for junior- og ungdomssejlere i Køge Bugt-kredsen, dvs. HvS, BSS, VSK, SKB og KJS. Kommer du fra en sejlklub uden for Køge Bugt, koster det et lille gebyr på 100 kr. pr. kursus for at blive meget klogere på en aften. Du kan betale via PayPal (Visa eller Mastercard) med det samme eller kontant ved fremmøde på dagen.
Find kurserne under “Kommende aktiviteter” og meld dig til allerede i dag.
test