Klubmesterskab 2011 i frisk vind


Der blev sejlet klubmesterskaber i 7-10 m/s vind søndag den 4. september. Se her, hvordan det gik.

Som forudsagt var vinden frisk og solen var fremme, da BSS Ungdoms sejlere stævnede ud for at kæmpe om klubmesterskabet den 4. september. Af gode grunde skulle der være tilmeldt mindst to både i hver klasse for at der kunne kapsejles, og det var derfor muligt at dyste i Europajolle og RS Tera Pro.

Freja, Kristian, Louise og Neel stillede op i Europaklassen og Caroline, Sabine og Rune sejlede klubbens første “rene” mesterskab i RS Tera Pro i vores tre nye Terajoller.

Der blev sejlet fem sejladser; tre før frokost og to efter frokost. Vinden friskede op til omkring 10 m/s efter frokost og med sydøstlig vindretning var bølgerne op til en lille meter høje. Derfor valgte de to tilbageværende Europajoller med Freja og Louise ved roret at sejle ind efter fire sejladser, mens Terasejlerne blev på vandet til en femte sejlads.

Neel tog sejren i den første sejlads med en god opkrydsstrategi, mens Freja samlet vandt Europaklassen med tre sejre i fire sejladser. I Teraklassen var der spænding til det sidste, idet Caroline vandt med en bådslængde foran Sabine i sidste sejlads. Dermed var de to sejlere a point og klubmesterskabet blev afgjort ved, at Caroline havde en førsteplads mere end Sabine. Stort tillykke til Freja og Caroline, der kan se frem til at blive hyldet ved standerstrygningen i oktober.

Du kan se hele resultatlisten her: klubmesterskab_2011

Følg med

Vores partnere

Bliv partner

Vores partnere

Bliv partner
Dansk Sejlunion
OK energiselskab
Brøndby Kommune
HempelFondens SØSAT pulje
Friluftsrådet
Trygfonden
Spar Nord Fonden
DIF
DGI
Skriv til os

66666100