Førstehjælp for instruktører
BSS Ungdom inviterer til førstehjælpskursus for instruktører i Køge Bugt-kredsen.
Sejlads er en sjov sport, men som for de fleste andre sportsgrene, gælder det også her, at uheldet kan være ude. I sådan en situation kan førstehjælp være livreddende eller være med til at begrænse konsekvenserne for den, der er kommet til skade.
Kurset afholdes lørdag den 5. februar 2011 kl 9-15 i BSS Ungdoms klubhus. Billedet er fra BSS Ungdoms førstehjælpskursus i 2010.
Der skal medbringes liggeunderlag, tæppe eller et stort håndklæde at ligge på, da der er “øvelser på gulv”.
Kurset er gratis, men det er begrænset til 14 deltagere efter først-til-mølle-princippet. Tilmelding her.