Første træning på vandet 2013


Endelig er isen væk fra slæbestedet. BSS Ungdom er på vandet igen efter en lang vinterpause.

Onsdag den 10. april kunne fire sejlere (fem hvis vi regner Bjørn med) gå på vandet fra Brøndby Havn for første gang i 2013. Vandet har været stift alt for længe og det var tydeligt, at sejlerne var glade for at komme ud igen.

Freja, Caroline, Rune og Thomas var pakket godt ind, for vandet var trods alt kun 2-3 grader varmt. Der var ca. 6 m/s vind og godt med bølger, men alle havde masten den rigtige vej hele aftenen.

Bjørn havde rigget Carolines nye Europajolle til og BSS Ungdom er dermed oppe på otte aktive E-jollesejlere. Caroline fik ikke jomfrusejladsen med, da hun var gået på vandet i sin Zoom8. Bjørn kom ud med Europaen og byttede med Caroline, der var synligt overrasket over, at der er helt anderledes fart over feltet, når man rigger 7 m2 sejl på 45 kg skrog.

Sæsonen er endelig i gang!

Følg med

Vores partnere

Bliv partner

Vores partnere

Bliv partner
Dansk Sejlunion
OK energiselskab
Brøndby Kommune
HempelFondens SØSAT pulje
Friluftsrådet
Trygfonden
Spar Nord Fonden
DIF
DGI
Skriv til os

66666100