BSS Ungdom er på vej til VM 2010 i Feva og Tera


26.-30. juli bliver der sejlet igennem i Bretagne, når VM for Feva- og Tera-joller afholdes. I år er der deltagelse fra BSS Ungdom. Følg med her på siden.

For første gang nogensinde har BSS Ungdom sejlere på vandet, når et VM løber af stabelen. Der er fri tilmelding for deltagere i Feva- og Tera-klasserne og i år afholdes VM i overkommelig afstand fra Danmark, da der “kun” er godt 1600 km til Carnac på den sydlige side af Bretagne, hvor BSS-jollerne skal dyste med 136 andre deltagere i Feva og 46 andre deltagere i Tera.

BSS Ungdom stiller op med følgende deltagere:

  • Feva DEN 3288: Filip Hansen og Julie Erch Petersen
  • Feva DEN 2384: Louise Erch Petersen og Caroline Sørensen
  • Tera DEN 972: Freja Hansen

 

Som det næsten fremgår af deltagerlisten, er der også tale om tre familiers sommerferie og vores deltagere rejser ikke til Frankrig for at vinde det hele. Det handler om at prøve et rigtig stort, internationalt stævne med rigtig stærke besætninger, først og fremmest fra England, hvor særlig Feva-klassen er stor. Det bliver selvfølgelig spændende for Filip og Julie at se, hvor langt talentet rækker internationalt, da de to for tiden klarer sig rigtig godt nationalt, hvor en 2. plads ved Torm Junior Grand Prix i Rungsted er det “dårligste” resultat i lang tid.

Freja får også en spændende udfordring, da hendes seneste optræden i kapsejladsmæssig sammenhæng var en overbevisende sejr i Vallensbæk Grand Prix i slutningen af maj.

Vi samarbejder som så ofte før med Sejlklubben Køge Bugt i Hundige, hvor Mads Flindt sejler sammen med Magnus Gartoft Nilsson fra Sejlklubben Snekken i Vordingborg.

Du kan læse mere om VM på de officielle internationale sider for RS Feva og RS Tera.

Når vi kommer til Frankrig, kan du følge med i sejladserne her på bloggen, der har sit eget menupunkt i hovedmenuen.

Følg med

Vores partnere

Bliv partner

Vores partnere

Bliv partner
Dansk Sejlunion
OK energiselskab
Brøndby Kommune
HempelFondens SØSAT pulje
Friluftsrådet
Trygfonden
Spar Nord Fonden
DIF
DGI
Skriv til os

66666100