50.000 kr. til indretning af klubhuset


A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal donerer 50.000 kr. til indretning af BSS Ungdoms nye klubhus. Det er et faktum efter at BSS Ungdom i januar modtog brev fra fonden med den glædelige meddelelse.

Når Brøndby kommune overdrager klubhuset til os, er det tomt. Gabende tomt. Vi har et undervisningslokale, badefaciliteter og et værksted, der skal indrettes, så der er ingen tvivl om, at denne donation falder på et tørt sted.

Hvordan skal indkøbslisten så se ud? Vi kan komme på rigtig mange ting, der er nødvendige for at få et velfungerende hus. Først og fremmest skal vi have mulighed for at sidde ned og dét gerne ved et bord. Det er rimelig grundlæggende og det er også nødvendigheden af at kunne opbevare vores grej på en praktisk måde i værkstedet.

Men der skal også være plads til andre ting, og vi vil gerne have sejlere og instruktører med på råd. Gå derfor ind i forum og skriv med på ønskesedlen. Lige nu er intet for småt eller for stort, men vi kommer helt sikkert til at skulle sortere i ønskerne, når indkøbslisten skal skrives. Lige nu glæder vi os over, at vi er kommet et stort skridt nærmere målet om et velfungerende klubhus for børn og unge i BSS Ungdom.

Følg med

Vores partnere

Bliv partner

Vores partnere

Bliv partner
Dansk Sejlunion
OK energiselskab
Brøndby Kommune
HempelFondens SØSAT pulje
Friluftsrådet
Trygfonden
Spar Nord Fonden
DIF
DGI
Skriv til os

66666100