Formålet med denne funktionsbeskrivelse er at sikre, at de forskellige opgaver i forbindelse med træningen gennemføres hurtigt og i høj kvalitet. BSS Ungdom lægger vægt på, at opgaverne kan gennemføres næsten uanset antallet af fremmødte instruktører.
1.1. Klargøring
Ved enhver træningssamling er instruktørgruppen kollektivt ansvarlig for, at følgende opgaver løses før den første sejler går på vandet:
- Hurtigt check af klubhusets stand (rengøring, uregelmæssigheder)
- Oplåsning af værksted og åbning af port, så der er adgang til sejl og rig
- Oplåsning af grejskur for følgebåde
- Klargøring af følgebåde
- Benzinpåfyldning
- Udbæring af benzindunke og dødemandssnore
- Udbæring af bøjer
- Tilslutning af benzin til påhængsmotorer
- Flytning af mindst to følgebåde til flydebro for hurtig indsats
- Sejlerne igangsættes med tilrigning
- Rigning af jollerne efterses af en instruktør før sejlerne søsætter dem
- Modtagelse af evt. nye sejlere. Den instruktør, der modtager en ny sejler, er ansvarlig for, at introduktionen forløber trygt og vil være sejlerens primære kontakt i indfasningen, hvor mange nye udtryk og regler skal læres.
Sejlerne er selv ansvarlige for tilrigning af deres egen jolle/båd. Instruktørgruppen og/eller andre forældre yder støtte til tilrigning, specielt til sejlere, der ikke kan løfte Opti’en op i stativet selv på grund af alder og str.
Forud for skippermødet kontrolleres, at ovenstående er gennemført.
1.2. Skippermøde
Før skippermødet holder instruktørerne en kort intern briefing hvor ideer og behov i træningen gennemgås og sammenholdes med diplomplakaten. Det vælges, hvilke områder i undervisningen der skal fokuseres på og opgaverne fordeles i henhold til de enkelte instruktørers kompetencer.
VHF-radioer fordeles til bådførerne.
Der vælges en instruktør til at lede skippermødet. Det er en fordel, hvis opgaven går på skift, så alle instruktører vedligeholder erfaring med ledelse af skippermøde.
Det sikres, at én følgebåd bliver tilbage til sidste sejler er på vandet.
Efter skippermødet kontrollerer sidste følgebådsbesætning, at klubhuset er lukket af (hvis der ikke er brovagt).
1.3. Under træningen
Hvis bådføreren ikke selv har klargjort sin følgebåd, påhviler det vedkommende at kontrollere benzinbeholdningen før afgang. Det skal også kontrolleres, at båden har anker, pagaj og tovværk ombord.
Hvis en eller flere sejlere er nødsaget til at gå i havn, sikrer instruktørgruppen på vandet, at undervisningen stadig kan gennemføres som planlagt, når en følgebåd fragår til at ledsage.
1.4. Efter træningen
Sidste følgebåd melder via VHF, når sidste sejler går i havn, således at alle ved, at alle er på vej ind.
Bådførerne afrigger deres egne følgebåde og bærer benzin og bøjer retur til opbevaringsstedet. Hvis en følgebåd ikke har været anvendt, men er tilrigget, påhviler det nærmeste bådfører på broen at afrigge denne følgebåd og bære grej retur.
Den samme instruktør, der ledede skippermødet, står for debriefing med sejlere og instruktører. Debriefing finder sted efter sejlerne har været i bad, mens vi drikker kaffe eller varm kakao og spiser kage.
Diplomplakaten opdateres med nye færdigheder iht. den gennemførte træning.
1.5. Materielrapportering til bådsmand
På whiteboard i klubhuset anføres det, hvis der er besked til bådsmanden. Selve beskeden inføres i en fast notesbog, der ligger på fast plads i klubhuset. Bådsmanden skal fx have besked i tilfælde af:
- Skader på joller og følgebåde, der er opstået under træningen
- Mindre defekter, der er opstået under træningen
- Forbrug af reservedele, der skal indkøbes påny.
- Konstaterede mangler og defekter på joller og følgebåde, med indikation af om materiellet kan sejle videre, indtil det er repareret.
- Manglende tovværk
Bådsmanden disponerer anskaffelser efter forudgående aftale med ungdomslederen i hvert enkelt tilfælde.
1.6. Afbud
Ved afslutning af træningen opføres det på whiteboard, hvilke instruktører der deltager i næstkommende træning. Afbud meddeles til ungdomslederen.
