Navigationskursus (Teoretisk Duelighedsbevis)
Kom til navigationskursus hos BSS og lær og bliv helt klar til sommerens eventyr! Kurset forbereder dig til den teoretiske del af duelighedsbeviset – kombineret med vores praktiske sejlads kan du erhverve dig et fuldt duelighedsbevis. Kurset afholdes om onsdagen fra 17:30 til 19:30 og følger en fastlagt kursusplan. Det er derfor dit eget ansvar at læse op på lektioner, hvor du er fraværende. Der skal påregnes forberedelsestid mellem hver lektion. Foruden kursets pris kommer der omkostninger til materialer (ca. 400 kr.) og omkostninger til prøve (ca. 350 kr. – betales direkte til censor).