Velkommen i BSS-U, dette kan du låne

TypeOnline Course
Student Enrolled10
Certificate70% of quiz marks
(4 ratings)
PriceFree
Buy NowBook Now

Når man begynder til sejlads kan man blive overvældet af den nye verden det er. Udstyret er helt anderledes end noget de fleste har i forvejen, redningsveste, våddragter og mange andre ting hører man pludselig om.

For at gøre det muligt for flest, at prøve kræfter med sejlads, stiller Ungdomsafdelingen i Brøndby Strands Sejlklub det nødvendige grej til rådighed for nye sejlere.

Her får du indblik i, hvad du kan låne af klubben og hvordan du passer på det.

Stoffet er inddelt i to sektioner, den første om personligt opdriftsmiddel, eller redningsveste, den anden om beklædning.

Lånegrejet skal blive i klubben, sejleren må dog gerne låne det med til stævner, camps og andre klubaktiviteter andre steder.

Section 1Personlige opdriftsmidler
Lecture 1RedningsvesteFree Preview

Redningsvest

En redningsvest er kendetegnet ved sin karakteristiske orange farve og at den har mest opdrift på maven, så den vender brugeren om på ryggen. Den har også en krave som hjælper med at holde hovedet over vandet. Disse to ting gør at den er mere egnet til at redde en persons liv, også ved bevidstløshed.

Der er monteret en skridtrem som skal gå mellem benene fra for til bag og sikrer at vesten ikke glider op om ørerne på brugeren.

Der er markeret vægtklasse på alle vestene. Det kan sommetider være en god ide at gå en størrelse op eller ned for at få den bedste pasform.

I BSS-U bruger vi redningsveste til Hajer og Matroser, med mindre sidstnævnte har aflagt svømmeprøve.

Indtil vi får et stativ mere, ligger redningsvestene på en hylde ved indgangsdøren. De mindste størrelser ligger tættest på døren, der er markeret på hylden, hvilke størrelser skal ligge, hvor. Forældrene må meget gerne hjælpe med at holde orden i vestene!

Redningsveste på hylde
Redningsveste på hylde
Lecture 2SvømmevesteFree Preview

Svømmevest

Svømmevesten har modsat redningsvesten sin opdrift fordelt ligeligt mellem mave og ryg. Den har heller ingen krave eller skridtrem. Som navnet antyder skal man kunne svømme for at have gavn af den, den har ca. den halve opdrift af en redningsvest.

Svømmevesten egner sig bedre til aktiv brug, hvorfor den bæres af jolle- og kølbådssejlere, der har aflagt svømmeprøve. Der står størrelse i vestene, det vigtigste er dog at vesten sidder behageligt på sejleren.

Svømmevestene er placeret to steder i klubhuset: De største (fra ca. 60 kg og op) hænger i gangen i armgangsbanen, de mindre på et stativ i bådhallen. Der er bøjler til alle veste, forældrene må meget gerne hjælpe med at holde orden:

Svømmeveste på stativ
Svømmeveste på stativ
Lecture 3Oppustelige redningsvesteFree Preview

Oppustelig redningsvest

Som navnet antyder er her tale om et opdriftsmiddel af typen redningsvest, så den har de samme karakteristika som denne, dog med den forskel at den i det daglige fylder mindre, da den først bliver pustet op i kontakten med vand. Denne karakteristik gør også at vesten er uegnet til brug ved jollesejlads.

Denne type vest lånes kun ud til voksne i klubben og er typisk noget folk har anskaffet privat.

Section 2Våddragter og -sko
Lecture 4Våddragter
Lecture 5Vådsko
Final Quiz