Regler for familie-/trænings-/kapsejlads

1.
Tilmelding ikke nødvendig, man møder bare, men hvis man vil på resultatlisten, bedes man tilmelde sig. Helst i forvejen for at man kan fremskaffe LYS-tal for båden.

2.
Der sejles efter Søvejsreglerne, særlig Regel 2 (Godt sømandskab). Derudover er der ikke andre regler, end at der ikke må bruges motor.

3.
Start- og mållinie er markeret med 2 bøjer med gult flag ud for vestmolen.

4.
Der startes altid fra nordsiden og sejles styrbord (bøjen skal være på styrbord side) om "Den grønne" og Nordmærket og over målstregen fra nord.

5.
Starttidspunktet er
1. Torsdag kl. 19.00 GPS-tid præcis
2. Lørdag kl. 14.00 GPS-tid præcis
Hvis der gives lydsignal, er det kun en extra service.

6.
Man tager selv sin sejltid så præcis, som man kan (der er stopur i mobilen). Sejltiden er fra starttidspunktet til den forreste del af båden passerer mållinien.

7.
Så snart som belejligt gives tiden til listeføreren. (Plads ? og evt. telefonnummer)