NøglekortAlle aktive-, familie- og juniormedlemskaber har mulighed for at få udstedt en medlemsnøgle mod erlæggelse af et depositum. Nøglekortet har 2 funktioner. Dels anvendes det som nøgle og elektronisk døråbner og dels anvendes det til betaling af visse ydelser i havnen og klubben.

Ikke alle medlemsgrupper har samme rettigheder. Juniorer gives adgang til de områder som er relevante for juniorernes aktiviteter. Aktive- og familiemedlemskaber gives udvidet adgangsrettigheder året rundt til områder i klubben og havnen, f.eks.

  • hoveddørene i hallen
  • hoveddøren til Albatrossen (sejlerbordet) – HUSK at låse efter dig
  • sejlernes bade- og toiletrum
  • Skipperstuen
  • mellemdøre mellem skipperstue og baderum
  • Havmågen på sydøen (dog aflåst i vintersæsonen)
  • møntvaskeriet
  • mastekranen – HUSK at låse efter dig
  • slæbestedet
  • de 2 højtryksrenserskure på nord- og sydøen – HUSK at låse efter dig
  • Døre angivet med HUSK at låse efter dig kræver at du gør en aktiv indsats for at der igen bliver låst af. Spørg på kontoret hvis du er i tvivl


Har du brug for et ekstra kort eller bare et kort med begrænset adgang til de mest nødvendige faciliteter, kan du trække et ”gæstekort” i automaten i hallen. Det giver begrænset adgang til sejlernes bade- og toiletrum, møntvaskeri samt havmågen og fungerer kun i sejlersæsonen. Depositum for disse kort indløses af kontoret efter gældende regler. Men brug kun denne mulighed i nødstilfælde, da disse kort er reserveret havnens gæstesejlere.

Når du forlader et område som sidste person, skal du altid sikre dig, at dørene er låst, lyset er slukket, vandhaner ikke løber samt at lokaler forlades i ryddelig og nydelig stand. Vi er alle selv ansvarlige for at minimere udgifter til rengøring og øvrigt forbrug samt hindre misbrug af klubbens og havnens faciliteter. Konstaterer du at noget ikke fungerer eller er defekt kan du fejlmelde på blanketter, der er ophængt i hallen ved døren til kontoret.

Alle elektroniske adgangskort fungerer også som betaling for brusebade. Og senere også til betaling på møntvaskeriet. Dette betyder at skal du kunne bade eller vaske skal der være penge nok indsat på kortet. Og det klarer du selv via betalings- og gæstekortautomaten, der er placeret i hallen. Automaten modtager danske pengesedler (50,-, 100,- og 200,- kronesedler – bemærk at der dog kan være problemer med de helt nye 50-kronesedler). Er du i tvivl, så læs vejledningen ved automaten eller kontakt kontoret i åbningstiden

Henvend dig på kontoret hvis du ønsker en medlemsnøgle.