Invitation til BådNyt Sailors Cup 2012

Brøndby Strands Sejlklub har i samarbejde med BådNyt igen i år, taget initiativet til denne nye form for sejlerfest og kapsejladsaktivitet, med fokus på sejlerne, deres familier og publikum. Brøndby Strands Sejlklub ønsker med Sailors Cup, at få langt flere både ud af havnene og ud på kapsejladsbanerne i et miljø, hvor man samtidig kan hygge sig med familie og venner på land med maritime aktiviteter. Arrangementet vil appellere til sejlerne, deres familie og det fremmødte publikum. Sailors Cup bliver derfor den begivenhed, du ikke vil gå glip af, og som du bare må samles om i september

Fredag den 30. august

  • Bureauet er åbent for deltagerregistrering fra kl. 14.00.
  • Om aftenen er der Fællesspisning kl 19. Husk tilmelding under menupunktet 'Tilmeldinger'.

Lørdag den 1. september

  • Morgenbuffet i klubhuset 1. sal fra kl. 07.00. Husk tilmelding under menupunktet 'Tilmeldinger'.
  • Kl. 07:45 er der skippermøde for køl- og flerskrogs-både i klubhuset, 1. sal.
  • Kl. 08:15 er der skippermøde for familiesejlerne i klubhuset, 1. sal.
  • DH og Texel sejladserne skydes i gang kl. 09:30.
  • Familiesejladsen skydes i gang 15 min. efter sidste start for kølbåde og flerskrogsbåde.
  • Kl. 16.00 Ølsmagning for deltagerne. Skipper deltager gratis. Gaster betaler 50 kr. Husk tilmelding under menupunktet 'Tilmeldinger'.
  • Kl. 19.00 er der sejlermiddag. Husk tilmelding under menupunktet 'Tilmeldinger'.
  • Kl. ca. 20.00 er der præmieoverrækkelse.

På havnens område vil der i løbet af dagen være loppemarked. Herudover vil der kunne købes mad og drikke.
Om aftenen serveres sejlermiddag kl 19.00 i forbindelse med præmieoverrækkelserne. Husk tilmelding under menupunktet 'Tilmeldinger'. Herefter vil der være fælleshygge.

Søndag 2. september

Morgenbuffet for deltagerne kl. 08.00. Afholdes kun ved flere end 30 tilmeldinger. Husk tilmelding under menupunktet 'Tilmeldinger'.


Tilmeldingsfrister:

  • Sidste tilmelding til spisning onsdag den 29/8
  • Sidste tilmelding til sejlads fredag den 31/8
  • Sidste tilmelding til ølsmagning ved sekretariatet lørdag kl. 09.00

 

Regler

Vi sejler efter kapsejladsreglerne for Skandinavisk Sejlerforbund og Dansk Sejlunion. Der udskrives løb for DH, klassebåde og Texel (flerskrogsbåde).

Som i tidligere stævner tilbyder vi også en Familiesejlads med start på en speciel distancebane for mindre øvede kapsejlere og motorbåde. Her sejles efter almindelige søvejsregler og stævnets startprocedurer. Præmierne i familiesejladsen findes ved lodtrækning blandt de både der har gennemført sejladsen.

Start – Banen - Mål

Første start går lørdag kl. 09.30 ved Brøndby Havn.
Der sejles distancesejlads i Køge Bugt på 10-17 sømil afsluttende med en chikanebane på 5-10 sømil tæt under land ved Brøndby Havn og Køge Bugt Strandpark, hvor der vil være rige muligheder for tilskurer til at følge de tætte mærkerundinger. (Se baneskitsen)

Starterne tilpasses således, at store både og mindre både kommer nogenlunde samtidig i mål sidst på eftermiddagen.

Større felter af ens både, kan få egen start og løb.

Mållinien er tæt ved Brøndby Havn.

Præmier

For alle løb i en start, vil der være præmie for hver 5. deltager. Præmieuddelingen foregår efter middagen i klubhuset lørdag ca. kl. 20:00

Havneafgift

Deltagerne ligger i frihavn som i frihavnsordningen fra fredag til søndag.




Brøndby Strands Sejlklub ønsker med Sailors Cup, at få langt flere både ud af havnene og ud på kapsejladsbanerne i et miljø, hvor man samtidig kan hygge sig med familie og venner på land med maritime aktiviteter. Arrangementet vil appellere til sejlerne, deres familie og det fremmødte publikum. Sailors Cup bliver derfor den begivenhed, du ikke vil gå glip af, og som vi bare må samles om hvert år i september.

Ret til ændringer forbeholdes.